Biltris ligger i den nordlige del af kommunen, hvor Elverdamsvej og Hornsherredvej krydser hinanden.
Kulturhistorie
I en kulturhistorisk sammenhæng udgør landsbyejerlauget Biltrisen helhed, der af Roskilde Amt er prioriteret som bevaringsværdigt kulturmiljø.
Landsbyen er en såkaldt forteby med stjerne-blokudskiftede jorde. Mønstret kan fortsat ses, men der er kun få rester tilbage af udskiftningsgærderne.
På landsbyens jorder ligger udflyttede gårde og enkelte huse. Mod nord ligger en del af statshusmandskolonien Egholm Mark. Denne husmandskoloni var Danmarks første udstykning efter lensafløsningsloven i 1919. I forbindelse med udstykningen blev der anlagt nye veje, og der blev bygget 34 statshusmandssteder med cirka 6 ha jord til hver.
Nord for landsbyen går den gamle jernbanedæmning, som stammer fra Frederikssund-Hvalsø-banen, der lukkede i 1936.